Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/atualiliiv.gl/public_html/wp-content/plugins/addon-so-widgets-bundle/cmb/init.php on line 746

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/atualiliiv.gl/public_html/wp-content/plugins/addon-so-widgets-bundle/cmb/init.php on line 746

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/atualiliiv.gl/public_html/wp-content/plugins/addon-so-widgets-bundle/cmb/init.php on line 746
Når børnene flytter hjemmefra - Atualiliiv
21/09-17

Når børnene flytter hjemmefra

Børn skal være skoleklar – Hver dag. Også når de bliver teenagere.
Her i Grønland er mange nødt til at flytte hjemmefra i en tidlig alder, for at gøre deres skole og uddannelse færdig. De flytter til andre byer i Grønland og i nogle tilfælde til Danmark eller andre steder.
Når man skal væk hjemmefra, har man brug for at finde en hverdag det nye sted, så man kan være skoleklar og modtage den undervisning man er flyttet for at få. Det kræver god opbakning hjemmefra.

Hvordan taler man
Tænk på hvordan du taler med dit barn i telefonen. Støt barnet ved at spørge hvordan det har det, og fortæl barnet at det nok skal gå det nye sted, selv om det er nyt og fremmed.
Forældre savner deres børn lige så meget, som børnene savner deres forældre. Og det kræver meget af begge parter at skulle give slip på hinanden. Mange forældre ringer til deres børn og fortæller de savner dem. Det gør de i den bedste mening, men dermed minder de børnene om deres eget savn. Og i alt for mange tilfælde ender det med, at børnene tager hjem, og ikke gennemfører deres uddannelse.
Hvis man vil støtte at børnene tager en uddannelse langt hjemmefra, må vi som forældre være stærke, råde og guide vores børn til at komme igennem de svære perioder. Uddannelse er vejen til job og en tryg fremtid for dit barn, men der vil være sjove, kedelige og svære perioder. Men når børnene har gennemført en uddannelse, vil de være stærkere, have lært en masse og mødt en masse nye venner.

Kontakt
Børn har brug for noget tid til at falde på plads i de nye omgivelser. Der er et nyt hjem, nye regler, nye venner og mange andre ting der skal læres at kende, giv derfor barnet tid og plads til at falde til.
Det kunne være en ide at have aftalt faste kontakttidspunkter, for eksempel vi ringer sammen hver mandag og torsdag. Nogle gange er der meget at fortælle og andre gange har børnene travlt med deres nye venner og aktiviteter. Nogle gange er børnene kede af det og har hjemve, det er helt naturligt. Så kan forældrene berolige barnet, snakke det igennem, og tale om det igen ugen efter. Man kan også kontakte en vejleder, eller en kontaktlærer, så barnet kan få noget ekstra støtte i de svære perioder.